Laboratorierengøring i København

Protokollen er jeres, disciplinen er vores

Det første, vi gør klart ved en opstart, er rollefordelingen. Vi vurderer ikke, hvad der er farligt, hvad der må flyttes, eller hvordan et spild skal håndteres. Det står i jeres egne procedurer, og de er skrevet af nogen, der kender stofferne. Vores opgave er at følge dem hver eneste gang, også klokken seks om morgenen på den fjerde dag i træk.

Det lyder som en beskeden ambition, men det er faktisk den svære del. Almindelig rengøring belønner initiativ: man ser noget rodet og retter op. I et laboratorium er initiativ en risiko. Derfor bruger vi mere tid på oplæring i, hvad man skal lade være med, end i hvad man skal gøre.

Ved opstart læser vi jeres instruks igennem sammen med den ansvarlige, oversætter den til en arbejdsseddel pr. rum og får den godkendt, inden nogen rører ved noget. Ændrer instruksen sig, ændres arbejdssedlen — ikke omvendt.

Grænsefladen: hvem tager hvad

Den hyppigste kilde til konflikt i et laboratorium er ikke dårlig rengøring. Det er uklarhed om, hvor jeres eget personales ansvar slutter, og hvor vores begynder. Bænkeplader, udsugningsskabe, udstyrsoverflader og gulvet under et fastmonteret anlæg kan alle høre til begge sider, afhængigt af huset.

Vi lægger derfor grænsen skriftligt fast, rum for rum, før første besøg. Det tager en time ved befaringen og sparer et halvt år med små irritationer.

• Flader, laboratoriets eget personale afrenser efter brug, og som vi ikke rører.
• Flader, vi tager, og hvornår på døgnet de er frigivet til det.
• Udstyr, der aldrig flyttes, uanset hvad der ligger under det.
• Affaldsfraktioner, vi håndterer, og dem der bliver stående til jer.
• Hvad der sker, hvis et rum er optaget eller mærket, når vi kommer.

Zoner, redskaber og rækkefølge

Systematikken minder om den, vi bruger i sundhedsfaglige lokaler: rummene deles op efter niveau, redskaberne følger niveauet, og arbejdsretningen går altid fra det, der skal beskyttes mest, mod det, der skal beskyttes mindst. Princippet er beskrevet nærmere under NIR-rengøring, og selv om et laboratorium ikke nødvendigvis er et sundhedsfagligt lokale, er logikken den samme.

Forskellen ligger i, hvad der beskyttes mod hvad. På en klinik handler det om smitte mellem mennesker. I et laboratorium handler det lige så ofte om krydskontaminering mellem prøver, om støv i et instrument eller om at et rengøringsmiddel efterlader en rest, der forstyrrer en måling.

Derfor spørger vi altid ind til midlerne. Hvis jeres analyser er følsomme over for bestemte stoffer, skal det stå i arbejdssedlen, og så bruger vi det, I anviser — også selv om vi normalt ville have valgt noget andet.

Adgang, nøgler og sporbarhed

Laboratorier har typisk adgangsstyring, og ofte er der rum, hvor kun bestemte personer må komme ind. Det passer dårligt sammen med en leverandør, der sender et nyt ansigt hver uge.

Vi løser det ved at holde holdet lille og fast og ved at oplyse på forhånd, hvem der kommer. Er der behov for en afløser i en ferie, sker det ikke uanmeldt. Adgangsmidler håndteres efter jeres egne regler, og vi foreslår ikke løsninger, der gør det nemmere for os på bekostning af jeres kontrol.

Hvert besøg registreres i ServiceTrack, mens det står på, med rum, tidspunkt og navn på den, der udførte arbejdet. Det giver jer en sporbarhed, der kan trækkes bagud, hvis der senere opstår et spørgsmål om, hvad der skete i et rum en bestemt aften.

Kontorer, gange og resten af bygningen

De færreste laboratorier er kun laboratorium. Der hører skriveborde, møderum, omklædning, kantine og lagerarealer til, og de skal også gøres rene — bare uden den samme forsigtighed.

Vi tager gerne hele bygningen, så I har én leverandør og én kontaktperson i stedet for et laboratoriefirma og et kontorfirma, der skal koordineres. De almindelige arealer kører som kontorrengøring, produktions- og lagerdelen som industrirengøring, og laboratorierne efter arbejdssedlerne. Samme aftale, samme dokumentation, forskellige niveauer.

Opstarten, trin for trin

Vi begynder med en gennemgang af faciliteten sammen med den, der har hygiejne- eller sikkerhedsansvaret. Derefter får I et udkast til grænsefladen og til arbejdssedlerne, som I retter i, inden noget sættes i drift. Først når de er godkendt, sætter vi holdet på, og de første uger kører med tættere opfølgning end normalt.

Er I i gang med at skifte leverandør, er rækkefølgen i guiden om leverandørskifte uden driftsstop værd at læse først — den er skrevet til kontormiljøer, men overdragelsen er endnu mere kritisk et sted, hvor rum er adgangsbegrænsede.

Book en gennemgang, så kigger vi forbi og læser jeres protokol igennem, før vi siger noget om, hvad opgaven kommer til at koste.