Gulvpleje og maskinel gulvvask til erhverv

Gulvtypen bestemmer metoden, ikke omvendt

Den dyreste fejl i gulvpleje er at behandle alle gulve ens. Et vinylgulv, et linoleumsgulv, et epoxygulv i en produktionshal, et klinkegulv i et køkken og et trægulv i en butik reagerer forskelligt på vand, på mekanisk bearbejdning og på de midler, der bruges.

Nogle gulvtyper tåler rigelige mængder vand, andre tager skade i samlingerne. Nogle skal have en beskyttende behandling med jævne mellemrum, andre bliver glatte og grimme af netop den behandling. Og et gulv, der er blevet behandlet forkert i et par år, kan sjældent bringes tilbage med en ekstra runde af det samme.

Derfor starter vi altid med at fastslå, hvad gulvet er lavet af, og hvad der er sket med det hidtil. Det tager ti minutter, og det er den eneste måde at undgå at fortsætte en fejl, en anden har begået.

Den daglige gulvvask

Til daglig handler gulvvask om at fjerne det, der ellers slider: sand, grus og støv, som fungerer som slibemiddel under fødder og hjul. Det er ikke det synlige snavs, der koster gulvet levetid — det er det, man ikke ser.

På større flader bruger vi gulvvaskemaskine, fordi den lægger en ensartet mængde vand ud og suger det op igen med det samme. Manuel moppevask efterlader et fugtlag, som samler nyt snavs, mens det tørrer, og som på nogle gulvtyper trænger ned i samlingerne. På mindre arealer og i nicher, hvor en maskine ikke kan komme til, arbejder vi med forfugtede mikrofibermopper fremfor spand og vand, så doseringen ikke afhænger af den enkelte.

Metoden går igen i vores øvrige aftaler, hvad enten der er tale om industrirengøring i en produktionshal eller om gulvene i en butik under butiksrengøring. Forskellen er frekvensen og tidspunktet, ikke princippet.

Den periodiske behandling

Ud over den daglige vask har de fleste gulve brug for en indsats med længere mellemrum. Hvor ofte afhænger af trafikken og af gulvtypen, og det er ikke noget, der kan sættes på en fast kalender for alle bygninger.

Til gengæld er der nogle tydelige tegn på, at tiden er inde, og de er lette at genkende, når man ved, hvad man skal kigge efter.

• Gulvet ser mat ud i gangbanerne, men blankt langs væggene.
• Der er begyndt at samle sig en grå hinde, som den daglige vask ikke tager.
• Fugerne eller samlingerne er blevet mørkere end selve fladen.
• Ridser fanger lyset på tværs af det område, hvor der køres med vogne.
• Der lugter fugtigt et stykke tid efter vask — som regel et tegn på for meget vand.

Hvad en behandling faktisk gør ved økonomien

Gulvpleje er en af de få poster i en driftsaftale, hvor det er nemt at regne på værdien, og hvor besparelsen alligevel næsten altid tages det forkerte sted.

Et erhvervsgulv er en anlægsinvestering, der afskrives over mange år. Bliver det slidt ned før tid, er udgiften ikke bare et nyt gulv — det er også en lukket afdeling eller en butik uden omsætning i den periode, hvor arbejdet står på. Den udgift optræder aldrig i rengøringsbudgettet, og derfor bliver den sjældent modregnet, når nogen sparer et par tusind kroner om året på en periodisk behandling.

Vi siger til gengæld også fra, hvis gulvet ikke har brug for en behandling endnu. Det er den anden halvdel af den samme ærlighed, og det er lettere at gennemføre, når man ikke sælger produkter, men timer.

Timingen: hvornår kan gulvet overhovedet tages

En periodisk behandling kræver, at gulvet er tomt og forbliver tomt, mens det tørrer. Det er sjældent muligt i åbningstiden, og det er hovedårsagen til, at behandlingen udskydes år efter år.

Løsningen er at planlægge den, hvor huset alligevel står stille: en lukkeuge, en helligdagsweekend, sommerferien, eller natten mellem to hverdage hvis arealet kan deles op. Vi lægger den slags ind i årsplanen ved aftalens start, netop for at undgå at skulle finde et hul, når problemet allerede er synligt.

Er der tale om et nyt eller nyrenoveret lokale, hører den første behandling sammen med afleveringen. Det er beskrevet under byggerengøring, hvor gulvet ofte skal have fjernet byggestøv og eventuelle rester, før det overhovedet kan tages i brug.

Gulvene som en linje i aftalen

I praksis er gulvpleje sjældent en selvstændig leverandøraftale. Den fungerer bedst som en linje i den samlede aftale, hvor den daglige vask ligger i den løbende plan, og den periodiske behandling ligger i årsplanen med en fast dato.

Så ved alle, hvad der sker hvornår, og gulvene bliver ikke det, man opdager, når det er for sent. Hvert besøg registreres i ServiceTrack, så I altid kan se, hvornår et areal sidst blev behandlet — og det er som regel den eneste pålidelige kilde til det svar.

Har I flere bygninger med forskellige gulvtyper, samler vi dem i en rammeaftale med en plan pr. adresse. Book en gennemgang, så kigger vi på gulvene og siger, hvad de har brug for — også hvis svaret er ingenting endnu.